Sådan rengør du din stegepande
Én eller flere af dine stegepander ligner nok mine. Mad brænder sig fast på bunden af panden, og får den til at se beskidt ud. Og selvom det ikke er sundhedsskadeligt, er det måske ikke så appetitligt at se på. Desuden har du nok bemærket, at slip-let even bliver dårligere.
Så lad os få det løst!


Sådan gør du:
Rengør din pande for fastbrændt mad på bunden
Følg billedguiden eller se videoen herunder, og fjern nemt fastbrændt mad fra bunden af din non stick pande (såsom teflon, Slip-Let, Hybrid og keramisk).
Det er faktisk ret nemt, at rengøre din pande for fastbrændte madrester.
Det skal du bruge:
- Din pande med fastbrændte madrester
- 2 spsk. opvaskemiddel
- Alternativt 1 opvasketabs eller 2 spsk. bagepulver - Vand
- Kogeplade
Billedguide:
1.
Hæld to spiseskeer opvaskemiddel op i panden.


2.
Hæld vand i panden, gerne så den er op til halvt fyldt.


3.
Kog blandingen et par minutter ved middel varme.


4.
Tag panden af, og lad den stå 1-24 timer.


5.
Rengør panden med vand og sæbe.


Evt.
Ikke helt nok? Forsøg med alternativerne.


Videoguide:
Rengøring efter madlavning
Vi har gennem årerne hørt mange "gode råd", og fået fortalt mange historier om hvordan man ikke må rengøre sin stegepande efter stegning. Men nu fortæller vi dig hvordan du rengør din pande efter du har brugt den.
Sådan gør du (eller se videoen):
- Sørg for at panden er kølet lidt af.
- Skyld madrester og fedtstof af med varmt vand.
- Vask med almindelig opvaskemiddel og en blød børste.
- Stålpander tåler, ifølge Fiskars, også ståluld og grydesvamp. - Skyld panden efter og tør den af.
- Pander som stilles oveni hinanden, bør beskyttes af pandebeskyttere.
Obs! Støbejernspander lavet i rå støbejern, altså uden emalje, tåler ikke sæbe.
Må jeg vaske min pande i opvaskemaskinen?
Nej! Eller jo.. Mange pander tåler faktisk at blive vasket op i opvaskemaskinen - det anbefales bare ikke at gøre det.
Hvorfor ikke?
En opvaskemaskine rengør ikke nær så godt som du, lidt sæbe og din opvaskebørste gør. Du får simpelthen fjernet flere madrester, end din opvaskemaskine formår.
Kortere levetid og dårligere slip-let evne
En uren pande vil miste sin slip-let effekt, og du vil reducere levetiden på den. For os er det jo selvfølgelig helt ok - vi vil gerne sælge dig en ny stegepande. Men altså. Tænk også på miljøet, og at du jo måske er glad for din pande?


Smid din pande ud, hvis belægningen er ødelagt
Hvis din stegepande har fået krakeleret eller hullet belægning, som du f.eks. kan se på billedet herunder - så skal den smides ud!
Begynd ikke at rengøre den, det nytter ikke. Der kan være sundhedsskadeligt PFAS i din non-stick belægning.
Sådan gør du:
1: Hent din pande med brudt belægning.
2: Aflever den på dit nærmeste genbrugescenter, da panden så bliver genanvendt.
3: Køb i stedet en ny PFAS-fri stegepande.
Aftale?


Disse pander er nemmest at vedligeholde
Vi har forsøgt at opstille pandetyper ud fra hvor nemme de er at vedligeholde. Basalt set handler det jo om, at jo glattere en overflade er, jo mindre sætter sig fast på den. Men vi har også taget almindelige vedligehold med, for nogle typer kræver lidt mere vedligehold end andre.


Nem at vedligeholde: ⭐⭐⭐ (3/5)
Uden belægning
Uden belægninger, altså i stål om man vil, er sværest at vedligeholde. Maden brænder nemmere på, og derved kræves mere vedligehold - og ikke mindst at du skal igang med rens af fastbrændt mad.


Nem at vedligeholde: ⭐⭐⭐ (3/5)
Støbejern/emalje
Disse (med emalje) er hårdføre, så har de ikke så god en slippe-evne og derved brænder maden nemt på - og skal deres ofte rengøres, udover den almindelige rengøring efter brug.


Nem at vedligeholde: ⭐⭐⭐⭐⭐ (5/5)
Non-stick
Her er det absolut bedste valg, hvis du vil have en pande som er nem at vedligeholde, da maden ikke brænder sig så nemt fast. Det betyder samtidig at du ikke skal gøre den ren så ofte.


Nem at vedligeholde: ⭐⭐⭐⭐ (4/5)
Keramisk & Hybrid
Det bliver 4/5 her, selvom den er tæt på 5. Den hårdføre belægning kræver lidt fedtstof, hvorfor chancen for fastbrændt mad er større - og rengøringen derfor også er.
Rengør pande i pyrolyse ovn
Har du en støbejernspande, uden emalje, kan du med fordel rengøre den i din ovn, og bruge pyrolyse funktionen. Det sikre at du får brændt alle gamle madrester af, og panden bliver som ny igen.
Læs altid på din specifikke støbejernspande, om den tåler så høj varme.
Sådan gør du - se også billederne:
- Den beskidte pande sættes i ovnen, og pyrolyseprogram startes
- Har din, som min, træhåndtag, skal det tages af. - Efter pyrolyse programmer er gør, vil de gamle madrester ligge som en slags aske på panden.
- Rengør panden som sædvanligt (uden sæbe), og din pande er nu ren.
- Giv evt. din pande lidt olie, så bliver den skinnede og som ny igen.


Oftest stillede spørgsmål
Hvordan gør man bunden af en pande ren?
Er det fastfrændt mad på bunden af din pande, kan den gøres ren ved hjælp af vand og sæbe. Kog det op et par minutter, og skyld da panden. Følg guiden øverst på siden her.
Hvordan får man en brændt pande ren?
Fastbrændte madrester på din pande kan være genstridigt. Men et opkog med vand og sæbe (eller bagepulver) kan fjerne det fastbrændte.
Hvordan renser man en teflon pande?
Følg guiden øverst på siden. Kom vand og sæbe i panden, kog det op et par minutter og lad de stå natten over.
Hvordan redder jeg min stegepande?
Følg vores rengørings-guide. Hjælper det ikke, kan din pande være defekt og skal udskiftes.
Hvorfor må man ikke bruge sæbe på en pande?
På pander med non-stick belægning må du gerne, det samme gælder den uden belægning. Men brug aldrig sæbe på en støejernspande uden emalje.
Kan man putte en pande i opvaskemaskinen?
Ofte ja. Men vi anbefaler der ikke, da panden ikke bliver ordentlig ren. Det gælder dog aldrig pander med træhåndtag eller støbejernspander. Læs om vedligehold af din specifikke model på leverandørens hjemmeside.
Hvordan rengør jeg Slip-Let pander?
Slip-Let pander rengøres som vist i guiden herover, som ligner guiden på Eva Solo's egen hjemmeside.