Mød medarbejderne
Mød nogle af menneskene bag GrydeGuru.dk eller læs historien om GrydeGuru.dk
Jeanette Grevelund
Medejer & Webshop ansvarlig, GrydeGuru.dk
Erfaring: Butiksuddannet og arbejdet med isenkram i omkring 20 år.
Send Jeanette en e-mail
TLF: 53 53 44 77
![]()
Som medejer af både en fysisk butik og en webshop kan det være svært at finde plads til de mange forskellige opgaver, der skal løses. Men Jeanette er primært fokuseret på webshoppen det meste af året, hvor hun kæmper for at få lagt alle produkter ind. Det er en temmelig stor opgave, når man driver en webshop, skal det siges.
Jeanette har en enorm viden inden for alle produkter, efter mere end 20 år som isenkræmmer. Derfor kan du altid få svar på selv de mest komplicerede spørgsmål. Ikke alene har hun opnået denne viden gennem de mere end 20 år, hun har bevæget sig inden for isenkram, men hun gør det også altid med et smil - selv når det er skriftligt. :)
I travle perioder kan du også møde Jeanette i den fysiske butik, hvor hun nyder at være sammen med kunderne, især når juletravlheden melder sig. Du skal dog have løbeskoene på, for det er de færreste, der kan følge med Jeanette, når hun farer rundt blandt gryder, potter og stegepander.
Hvis du har generelle kommentarer til oplevelser i webshoppen, både de gode og de uheldige, er du velkommen til at skrive til Jeanette. Hun lægger vægt på at sikre, at vi yder den bedst mulige service, og det kan du også forvente fra os, både fysisk og online!
Produktansvarlig for: Gryder | Stegepander | Tilbud |
Brandanvarlig for: Eva Trio | Eva Solo | WMF | Georg Jensen | Scanpan | Tefal | Jamie Oliver |


Cathatina Emilie Grevelund
Medejer & Direktør, GrydeGuru
Erfaring: Butiksuddannet og arbejdet med isenkram i omkring +8 år.
Send Catharina en e-mail
TLF: 53 53 44 77
![]()
Catharina er født isenkræmmer – og det er ikke bare en talemåde. Hendes forældre har drevet isenkrambutik hele hendes liv, så kærligheden til faget ligger dybt forankret. Allerede under folkeskole og gymnasietiden arbejdede hun i butikken efter skoletid, og i 2017 gik hun officielt i lære som elev i Kop & Kande.
I 2020 købte Catharina Kop & Kande-butikken af sine forældre, og d. 1. september 2025 blev hun ny ejer af Grydeguru.dk. Læs artikel.
Hun har mange års erfaring og brænder for at drive butik med både faglighed, nærvær og en tydelig passion for isenkram. Som leder lægger hun stor stolthed i at være en god arbejdsgiver og skabe en tryg, glad og engageret arbejdsplads for sine kollegaer.
Catharina elsker at finde nye, spændende varer og idéer, der kan inspirere hendes kunder – og hendes blik for trends og detaljer præger både sortimentet og butikken.
Hun elsker stort set alle sine varer lige højt, men har en særlig svaghed for Disney og alt, der har med jul at gøre.
Produktansvarlig for: Figurer |
Brandanvarlig for: Disney | Spring Copenhagen |


Matilde Kristiansen
Butiksmedarbejder, GrydeGuru butik
Erfaring: Uddannet isenkræmmer, erfaring 3 år
Send Matilde en e-mail
TLF: 58 50 50 32![]()
Matilde er 22 år og har arbejdet med isenkram i omkring 3 år. Hun startede som juleassistance i en af vores kollega-butikker og fandt hurtigt ud af, at hun elsker kundekontakt og isenkram. Det førte til en elevplads hos Kop & Kande, hvor hun blev faglært med speciale i glas, porcelæn og gaveartikler – en uddannelse, der i praksis dækker hele butikkens sortiment.
Efter endt læretid blev Matilde fastansat, og i 2025 blev hun en del af teamet hos Grydeguru.dk, hvor hun nu får endnu flere muligheder for at udvikle sine kompetencer og bruge sin passion i hverdagen.
Matilde har deltaget i mange messer og leverandørbesøg gennem årene, hvilket har givet hende en solid og opdateret viden om produkterne.
Hun er altid smilende, engageret – og en smule klodset, hvilket bare tilføjer ekstra charme både over for butikkens kunder og hendes kollegaer.
Produktansvarlig for: Boligudstyr | Lysestager | Vaser | LED stearinglys | Sengetøj | Lammeskind |
Brandansvarlig for: Piet Hein | Södahl | Kay Bojesen | Fablewood |


Julie Hansen
Webshopmedarbejder, GrydeGuru.dk
Erfaring: Sabbatår hos GrydeGuru.
Send Julie en e-mail
TLF: 53 53 44 77
Ganske vidst er Julies erfaring hos GrydeGuru.dk ikke den længde - slet ikke faktisk. Men vi kan fortælle at Julie går til opgaverne med begejstring og engegament. Og nå ja - så elsker Julie isenkræm, pynteting til hjemmet og at skabe liv og farver.
Julie er en stjerne, der har styr på sine arbejdsopgaver og så har hun holdning inden for isenkram. Det vil du både se på nogle produkter, hvor hun skriver produktbeskrivelser, og du vil også møde hende under vores liveshopping-events, som vi afholder på GrydeGurus Facebook-side.
Du kan altid skrive til Julie angående produkter, du har spørgsmål til, hvis du har en ordre liggende hos os, eller hvis du oplever fejl i webshoppen - Julie lover at tage sig af det. Vi foretrækker, at produkt- og ordrespørgsmål sendes til vores info-mail, men skulle du komme til at skrive direkte, svarer Julie selvfølgelig også.
Produktansvarlig for: Borddækning | Bestik | Termokander | Sodastream |
Brandansvarlig for: Eva Solo | Rosendahl | Holmegaard |


Victor Grevelund
Butikselev, GrydeGuru butik
Erfaring: Startet 1. februar 2025.
Send Victor en e-mail
TLF: 58 50 50 32![]()
Isenkram er bestemt ikke noget nyt for Victor, heller ikke selvom han er en af vores nyeste medarbejdere. Victor startede som elev i begyndelsen af 2025, men som efternavnet antyder, ligger det at være isenkræmmer ikke så langt fra hans hverdag. Forældrene er nemlig Brian og Jeanette, som du kan læse om herover.
Victor har vist en stor interesse i godt køkkengrej. Men eftersom han for nylig er flyttet hjemmefra har han fundet værdien i at hjemmet også ser godt ud, og at det liver op med pynt og nips i vindueskarme og på reoler. Fun fact må være, at Victor er stor fan af figurer af enhver slags.
Du kan også støde på Victor på vores Facebook-side, hvor han blandt andet laver mange af opslagene. Han optræder også fra tid til anden foran kameraet og præsenterer de produkter, han holder af i butikken. Hvis der er noget, du gerne vil have fokus på, kan du skrive til Victor, og han kan sørge for at fortælle om det og dele det på Facebook.
Kom ned og hils på Victor og kollegaerne i butikken, og få en snak om produkterne og oplev den isenkram-passion som de alle udviser.
Produktansvarlig for: El-artikler| Køkkenmaskiner | Husholdningsmaskiner | Personlig Pleje EL | Airfryer |
Brandansvarlig for: OBH Nordica | Conzept |


Tanya Richardt
Butiksmedarbejder, GrydeGuru butik
Erfaring: Butiksuddannet i GrydeGuru, arbejdet med isenkram i 15 år.
Send Tanya en e-mail
TLF: 58 50 50 32![]()
På trods af sin unge alder, har Tanya stor erfaring indenfor isenkram - både i butik og i forhold til online handel. Tanya startede nemlig for mere end 10 år siden som butikselev, i det som dengang hed Damborg. Siden har Tanya været i flere forskellige af vores kollegaers isenkramforretninger på vestsjælland.
Men nu er vi så heldige, at vi har fået Tanya tilbage i butikken! Med Tanya ombord har vi ikke bare fået en stor viden indenfor isenkram, men også en fantastisk positiv person til at møde vores kunder.
Kommer du i vores butik i Slagelse vil blive mødt af en smilende medarbejder med stor viden indenfor alle produktområder du finder i butikken. Tanya har været på skole i forbindelse med sin butikselevuddannelse, men også besøgt flere af vores leverandører rundt omkring i Danmark.
Ofte vil du også kunne hilse på Tanya, når hun laver opslag på f.eks. Instagram eller Facebook.
Produktansvarlig for: Køkkenudstyr | Bageartikler | Skærebrætter | Køkkenredskaber | Salt & Peber | Køkkenknive |
Brandansvarlig for: Global knive | Rosti | Sistema |


Mikael Kristensen
Webshop drift, GrydeGuru.dk
Erfaring: Webshopejer i 9 år, arbejdet med isenkram i omkring 2 år.
Send Mikael en e-mail
![]()
Med en fortid inden for opstart, udvikling og drift af webshops har Mikael stor viden inden for sit felt. Han har arbejdet med webshops siden 2010, da han startede sin første "butik på internettet" netop dette år.
Denne erfaring bruges i dag til at hjælpe GrydeGuru med tekniske udfordringer, systemhjælp og drift af webshoppen. Mikaels primære opgaver omfatter ikke produkter, tekster eller butikken, men derimod alt omkring systemer, som skal hjælpe kollegaerne med en enklere hverdag.
Mikaels system-hjerne arbejder konstant på at gøre opgaver mere simple, ikke har for os selv men også for dig som kunde. Derfor er han meget interesseret i at høre, hvis du har oplevelser på webshoppen som virker ulogiske eller besværlige!
Hvis du har spørgsmål, gode råd eller kommentarer til noget, du ser på webshoppen, i de mails, du modtager, eller de processer, du oplever, vil Mikael meget gerne modtage en mail om det.
Produktansvarlig for: Udeliv | Højtider | Julepynt | | Outlet tilbud | Nyheder |
Brandansvarlig for: Bitz | Morsø | Uyuni lys |


Steffen Andersen
Medejer & Webshop udvikling, GrydeGuru.dk
Erfaring: Webshopejer i +12 år, arbejdet med isenkram i omkring 5 år.
Send Steffen en e-mail
![]()
Siden 2010 har Steffen selv drevet, udviklet og optimeret webshops. Faktisk var Steffen med til at åbne GrydeGuru tilbage i 2012, og har igen i 2024 købt sig ind i virksomheden.
Den store erfaringen indenfor drift og vækst i webshops, bruger han i dag i sin konsulentvirksomhed, GangiBiksen.dk hvor også GrydeGuru får flere ydelser fra. Som sidebemærkning kan det nævnes, at Steffen var ansat i GrydeGuru butikken, indtil han gik selvstændig med sin egen lampe-webshop.
Steffen er engageret, og erfaren. Men han er stadig hands-on typen, som selv tager del i flere opgaver her på GrydeGuru. Det har f.eks. sikret en vækst i placeringer i Google, større overskuelighed i webshoppen og en struktur som sikrer fremtidig drift.
I øvrigt elsker han jul og alt ved juletiden. Derfor er han også ansvarlig for en del af de julevarer vi har, herunder de kunstige juletræer, nisser og julelys - og selvfølgelig lamper og belysning.
Produktansvarlig for: Julelys | Kunstige juletræer | Nisser | Lamper | Søgemaskineoptimering | Webshop drift og udvikling |
Brandansvarlig for: Klarborg nisser | Nielsen Light | Nordic Winter |


Job hos GrydeGuru
Vil du have Guru-status?
Send os en ansøgning
Vi har desværre ingen ledige stillinger lige nu, men du er velkommen til, at sende os en uopfordret ansøgning.
Når vi har ledige stillinger, vil det blive beskrevet her på siden.
Sender du os en uopfordret ansøgning, beder vi dig beskrive hvilke opgaver du tænker, at du vil kunne løse for os. Det er helt okay, hvis du går i detaljen og fortæller hvorfor du mener, at du kan klare opgaven endnu bedre end vi gør i dag.
På adressen i Slagelse har vi både vores butik, lager, webshop og kontor.
Stillinger vi tilbyder:
- Butikelev
- Webshopelev (e-handelselev)
- Lagermedarbejder
- Pakkemedarbejder
- Butiksmedarbejder
- Webshopmedarbejder
- Servicemedarbejder under 18 år

